At have tid igen

Engang malede jeg billeder. I ved den slags med lærred, pensler og farve.
Så fik jeg Milo.
Nu tager jeg billeder.

Dog har jeg efterhånden igen så meget tid, at manglende tid er en decideret dårlig undskyldning for ikke at male.
I øvrigt har jeg 4 malerier, jeg er i gang med (og det er jeg jo så netop ikke), så manglende ideer er også en dårlig undskyldning.
Dog syntes jeg ofte at mine malerier bliver mere dystre, end mine fotos ... hvilket nok er min egentlige grund til ikke at male.
Bedøm selv.

Meanwhile, 100x80, pris: 5000.-

After the impact, 50X25, pris: 950.-

Spring, ca. 80x100, pris: 3000.-

Alice1, 50x60, pris: 2100.- (Jeg har en søster til hende, i samme format)

At finde sin søn

sådan her, hver aften.

Kigger jeg ind til Milo når han sover, finder jeg ham altid sådan - midt i sengen, i en sær position.
Dynebetrækket lægger jeg troligt på hver morgen, skønt jeg ved, at det første han gør når han er kommet i seng, er at rive det af igen.

At dukkens numse er bar, forklare sætningen "pruuut, ej dukke - ha ha ha" jeg hørte inden han faldt i søvn.
- Ækle dukke altså! Ofte smider den også alt tøjet og, tilsyneladende, tisser i sengen ...

At i mødekomme ønsker

Jeg kan se, at mange har søgt på katte, eller røde katte og er endt på min blog.
Jeg har ingen røde katte - men en der er gråstribet og en der er sort.
Den ene mere fotogen end den anden.
(Han nød i øvrigt opmærksomheden ved at blive fotograferet)

At komme med en kærlighedserklæring.

Jeg elsker ord.
Jeg elsker forfattere der formår at lege med ordene.
Det gør Svend Åge Madsen i høj grad. 
Man vil muligvis kalde ham min ynglingeforfatter. Jeg vil ikke - for mange bøger er gode, mange forfattere dygtige.
Min yndlingsbog er end ikke skrevet af ham, men af John Fowles.
Troldmanden, hedder den. Peter Høeg er i øvrigt også skøn, eller Steven King, hvis man er til noget mere letlæst, i en noget anden genre.

Men Sven Åge Madsen har en særlig plads i mit hjerte, som i min bogreol, hvor hans bøger fylder en hel række.
Han kan lege med sproget, vende alt på hovedet -og tilbage igen.
Jeg er vild med hans sprog, der fantastisk varieret. Ofte bliver jeg hensat i fryd, blot over hans måde at sætte ordene sammen på.
Og han leger med læseren; Svend Åge Madsen. Han bruger personer fra tidligere bøger i den man læser nu.
Han fletter personerne sammen i et smukt broget og forunderligt mønster.

Til dette kommer fortællingerne!
Tit lever fortællingerne i en parallelverden af ting der kunne ske, eller fortællingerne må opfattes som refleksioner, videdigtning på ting fra vores verden.
Personerne i hans bøger har alle deres egen historie. Oftest ikke en der slutter bare fordi bogen gør. Personen lever glad videre i en ny bog.

Åh, Svend Åge Madsen - jeg elsker dit forfatterskab!

Den eneste ulempe er, paradoksalt nok, også det jeg elsker mest; de snørklede fortællinger. Ind i mellem bliver de for snørklede, og jeg står af; kan ikke følge med.
Dette er dog kun i (nogle) af hans ældre bøger. I de nyere er den røde tråd langt mere tydelig.

Bøger jeg vil anbefale er:
Sæt verden er til. Det var ved denne bog min kærlighed udsprang.
Bogen er bygget op af 5 stemmer, der hver følger en person. De 5 stemmer skriver forskelligt og oplever (den samme) virkelighed forskelligt. De 5 personers virkelighed bliver selvfølgelig rodet grundig ind i hinandens.
(Bogen kan dog godt være en smule svær at finde hoved og hale i)
Det syvende bånd. Dette er en af hans nyere, og er skrevet i et lettere sprog.
I denne bog har alle mennesker fået et andet menneske de skal følge; for at udrydde kriminalitet, utroskab og andet dårligt.
De er altså både et øje i det høje, men har samtidig et øje i nakken.
Se dagens lys. Her er samfundet indrettes så ingen bliver snydt.
Hver dag får man tildelt en ny kone/mand, nye børn, venner og forældre. Hver dag får man et nyt arbejde, et nyt hus osv. Alt skifter.
Men når 2 forelsker sig, skaber systemet vanskeligheder.
Nærvær og Næsten er en bog jeg tit anbefaler til folk der ikke ved om Svend Åge Madsen er noget for dem. Det er en novellesamling, flettet ind i en fortælling.
Lige nu er jeg i gang med At fortælle menneskene, hvilket også tegner til at være en bog i særklasse!

Læs dig glad.

At udstille -eller ikke at udstille

For et år siden var jeg med i en lidt sjov udstilling.
Det vil sige det var jeg ikke.
Jeg skulle have været med, men mine billeder blev aldrig afhentet på posthuset, og blev derfor sendt retur.

Billedserien hedder vejen ind, og er lavet med HDR teknik

Dette billede er egentlig blevet 'rettet op', men jeg kan kun finde den skæve version.

Dette billede er solgt, og må derfor ikke kopieres.

At skrive cv.

Jeg er i gang med praktikansøgninger, hvilket ærlig talt ikke er så spændene at blogge om.
Derfor får I noget pænt at kigge på i stedet:
- I øvrigt må de, der skulle have lyst, gerne tage, bruge, få fremkaldt (men ikke sælge)
mine kunst-fotos.
Spørg mig dog helst inden.

At skrive om terror

Det er forfærdeligt, en katastrofe, frygteligt.
Det gør mig bange, utryg, vred og helt utrolig ked af det, på de efterladtes vegne.

Alligevel har jeg ikke behov for et Norsk flag på min Facebook profil.
Ærlig talt så græmmer jeg mig lidt når jeg ser dem. Flagene.
Jeg græmmer mig endnu mere, når jeg høre mediernes højlydte savlen og smasken over godt nyhedsstof.
Mest af alt græmmes jeg over den stramning af div. lovgivninger, den øget overvågning og ikke mindst øget frygt og mistro, en sådan terrorhandling vil skabe. - Også i Danmark.

Hvad er det der er galt i vores samfund når den slags kan ske?
Mangler vi overvågning?
Mangler vi en stramning af terrorpakken?
Mangler vi angst, frygt og mistro?
Mangler vi mediedækning?
Mangler vi flag og vamle digte om hvor ond verden er, på vores Facebook profiler?

Jeg tror det ikke.

Til gengæld ser jeg terror som udtryk for, at noget i vores samfund ikke fungere.
Der er nogle i vores samfund der ikke bliver taget hånd om.
Jeg tror i høj grad at frygt, overvågning, omtale, stramninger og stemplinger avler terror.
Hvad er det for et samfund vi er på vej mod; et samfund baseret på frygt, mistro og ensretning?

Jeg har ingen løsningsmodel
Jeg er også bange for terror, jeg frygter også når den kommer til Danmark. For det gør den.
Selvfølgelig gør den det.
- Men jeg vil ikke leve mit liv i en osteklokke af frygt og mistro. Jeg vil ikke ensrettes og overvåges.
Jeg vil leve i et rummeligt samfund, hvor mennesker er gode og nære tillid til hinanden.
Jeg vil have lov at være idealist - bare en gang imellem.

At lægge den der bog ud

Jeg fik tidligere en kommentar om hvor den der bog, i den lavere opløsning er.
Den er her.
Jeg lægger den på min gamle blog, da jeg ikke kan finde ud af at lægge noget som pdf herinde.

Man kan også købe den nu. I hardcover eller som e-bog.
Jeg venter dog på at få et prøveeksemplar tilsendt, inden jeg laver den helt store reklamekampagne.
- Jeg skal jo lige dobbelttjekke at alt er som det skal være :)

Har I kommentarer, så skriv dem herinde.

At misse et indlæg

Nu har jeg ellers gået og været lidt stolt over at have skrevet minimum et indlæg om dagen, og så missede jeg det i går.
Grunden var dog god nok; jeg var til Grøn koncert (våd koncert) fra tidlig morgen (ok, kl .15) til sen aften (ok, kl. 20) havde simpelthen ikke tid

Kim (med det flagrende hår) og Laust

Det regnede, regnede, og så regnede det lige lidt mere.

Alligevel var der en der følte for at vise sin flotte overkrop (og dog) i de frække fiskerbukser

Var egentlig lidt ked af at mine gummistøvler var våde inden i
(havde ladet de stå ude i regnen, i håb om at de ville blive rene - de blev våde)

At lægge sidste hånd på værket

Jeg kunne jo naturligvis ikke vente en uge.
Er derfor i gang med at rette det sidste, og så sende min bog til tryk.

Har i øvrigt sendt den rundt til et par forlag også - man ved jo aldrig.

At spise bøger

Ting jeg aldrig troede jeg ville sige #1:

Milo har du spist din bog?! 
Det må du altså ikke!

At være væk fra computeren.

Min computer har været slukket i dag.
Mit liv har været i den virkelige verden.
Først i form af en tur i Næstved Zoo, med min mor, hendes mand, Milo og Kim. Dernæst ved et besøg af min far. Kun afbrudt af 2 timers middagslur.

En helt igennem dejlig dag.

Det første spændene vi så. Meget spændene syntes Milo

At få lort på krogen

Vi mennesker har det med, at gøre de samme ting igen og igen.
Og så undre vi os over, at det bliver ved med at være noget lort. 
Hvorfor ikke prøve noget nyt? Eller måske bare rykke en smule den anden vej?
Ellers ender vi som Fritidsfiskeren:

At takke

Mange tak, for jeres kommentarer. Både her, der og alle vejene!
(Kom da endelig med flere, hvis I har nogle)
Jeg har virkelig kunne bruge det! Min bog er blevet meget bedre, takket være jer.
Den er rettet til - ord er blevet ændret, fejl fundet (og rettet)
Jeg har forsøgt at sætte kommaerne på de rette steder (hvilket, i forhold til at jeg er dansklærer, er ret svært for mig)
Et par af billederne er blevet rettet til, fonten er ændret og rammerne om teksten er blevet tilpasset.

Nu lader jeg den ligge en uges tid, kigger den i gennem igen - og sender den til tryk.
Om en måneds tid burde den være klar til at købe, af dem der nu skulle have lyst til det.
Jeg ligger også en lavere opløselig udgave ud, som kan hentes gratis.

Tak.
Bare tak.

At komme ud af skabet

Man kan faktisk godt sidde 3 i et skab. Selvom det knager.

At lave flødeboller

Jeg lavede flødeboller i går. Helt fra bunden.
Jeg brugte marcipan som bund. Bagte det skiveskåret.
Piskede æggehvider med sukkerlage, hvilken jeg først kogte op i en gryde. Overtrak med chokolade (god chokolade) og dryssede med kokos.
Lækkert!

Nej, det var de ikke.

Marcipanbundene var blevet bagt for meget, og var blevet meget hårde.
Alligevel lykkedes det den overskydende sukkerlage at gennemvæde dem. Den flød ud over det hele, og gjorde hele oplevelsen ret våd.
1 portion chokolade fik jeg hældt vand i (fra vandbadet) det kunne det åbenbart ikke tåle? Prøvede i mikroovn, hvilket fik hele huset til at stinke af brændt chokolade.
Efter en tur på tanken, lykkedes det at smelte den nye chokolade.
Jeg kunne ikke dyppe flødebollerne i det, da de pga. sukkerlagen gled ned i skålen. Jeg forsøgte at pensle dem. Det gik ikke godt.
De meget klumpede og uformelige flødeboller dryssede jeg med kokos, for at skjule skaderne.

Fuck, de var ækle.
Våde af sukkerlage, med brændt bund og lidt for fast indmad.
Derfor:

Ja, der er en der har forsøgt at bide chokoladen af. Ja, det var mig.

At have brug for andre øjne

Jeres, det er.
Min bog er færdig. Nu skal den rettes til.
Jeg har kigget mig blind. Derfor beder jeg om jeres hjælp.
Kan i finde 5 fejl? Eller måske 6?
Ting der skal rettes til. Både i billeder og tekst.
Er formuleringerne i orden? Er der fejl? Er der sætninger der er svære at læse/ikke kommer naturligt?
Er læse-tempoet ok?
-Og vil børn forstå det?
Hvad med billederne? Fotosne? Er det ting der springer i øjnene? Ikke giver mening? Er grimt?
Håber I vil hjælpe.

-At yderstreger og billedstørrelser ikke passer 100%, skal I ikke tage jer af, det bliver rettet til.