(Godt nytår - jo, det var sjovt; mig, min ømme hals og mine forkølelsessår kom helskinnet igennem natten. Utroligt hvor farvestålende København kan være kl. 00. - Og utroligt hvor stille Rådhuspladsen er kl. 02 - hvor kun en enkelt lille raket fusede af. Jeg håber I alle kom godt ind i det nye år og havde en skøn aften i går. Hurra for det nye år - fantastisk og tillykke - og nu videre:)
Jeg skal udstille!
Ikke noget jeg gør tit for tiden - faktisk er det et år siden sidst (hvis vi ser bort fra kunst og kolde fingre, naturligvis) Nu er det tid igen. Stedet hedder Køgehallen - Datoen er den 3-4 marts.
Sidste år lavede jeg Ejner ... Jo I kan da godt huske Ejner - Ham her.
Jeg lavede også 'den levende tegneserie'. Syntes selv det var helt okay.
Forrige år havde jeg tegneserier med - altså ikke "bare" tegneserier; men disse og naturligvis disse. Og ham her ikke at forglemme.
Der var godt - det var nyt. Folk var glade - jeg var glad.
I år har jeg ... (indsæt trommehvirvel) ...
Ingenting
- Og jeg er ærlig talt ved at panikke lidt; jeg vil jo gerne lave noget nyt; noget godt; noget ikke set før (eller ikke set så tit).
Jo, jeg har da nogle små ideer; nogle billeder jeg kunne blæse op i stor størrelse. Billeder som er flotte, og folk vil kunne lide.
Jo, jeg har da en idé med nogle sæbebobler, noget sne og lidt HDR ... Bliver da sikkert vældig kønt, og alt det der - men nytænkende, sjovt og anderledes; nej.
Jeg ved at mange mener, at kunst skal være flot at kigge på, og jo det kan det da også være.
Dog mener jeg mest af alt, at kunst skal være nyt, noget der inspirerer og vækker tanker.
- Jo, jo det kan foto af sæbebobler vel også gøre, men på en anden måde end en 2 meter høj dukke, på en anden måde end et frø-eventyr vendt på hovedet.
Jeg er jo hverdagskunstner for pokker - laver kunst over hverdagen; syntes de der sæbeboblende ideer er for højtflyvende, og helt ude af kontekst.
Pis også!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar